Skip to content →

OMEGA Speedmaster Dark Side of the Moon “Sedna Black”

To år efter OMEGA Speedmaster Dark Side of the Moon lancerede OMEGA i 2015 fire nye versioner (Black Black, Sedna Black, Pitch Black og Vintage Black). Sedna Black er den mest ekstravangante af disse fire ure og samtidig også den dyreste, men du får stadig meget ur for pengene.

Omega Speedmaster Dark Side of the Moon 2015

Guld klæder sort keramik

Hvis du synes, at OMEGA Speedmaster Dark Side of the Moon er et lækkert ur, men gerne vil have noget mere stilfuldt, er Sedna Black det rette valg. Viserne, timeangivelserne og ydersiden af kransen er belagt med Sedna Guld, og det matcher den sorte keramikkasse rigtig godt. Timeangivelserne og viserne har også en Super-LumiNova belægning, og de kan sammen med tachymeter angivelsen ses i mørke. For at holde det eksklusivt kommer Sedna Black med en sort læderrem, men du kan sagtens sætte en natorem på og tone det en smule ned.

Omega Speedmaster Dark Side of the Moon %22Sedna Black%22 2

Holder tiden

Som de øvrige går det COSC certificerede 9300 Co-Axial automatiske urværk igen. Her får du 60 timers gangreserve og et værk med en endestående præcision. Du har også muligheden for at betragte værket i funktion gennem urets safirglas på bagsiden.

Co axial 9300

Det eksklusive måneur

Grundstenen i Sedna Black er som de øvrige ‘Dark Side’ måneure, men der er skruet lidt ekstra på eksklusiviteten. Det er dog elegant præsenteret og oser ikke af overflod, men kendere vil vide, at du har et ur på armen, som er gennemsyret af kvalitet og historie.

Sedna Black er den dyreste af de fem ure fra den mørke side af månen, og det skyldes guldbelægningen. Prisen nærmer sig de DKK 100.000, men er alle pengene værd.

Specifikationer

Urværk
– OMEGA Kaliber 9300
– Automatik
– 60 timers gangreserve

Kasse, skive, glas & rem
– 44,25 mm keramik
– Sort keramisk skive
– Safirglas for og bag
– Sort læderem

Funktioner
– 5 ATM  (ca 50 meter)
– Kronograf
– GMT
– Tachymeter

Reference
311.63.44.51.06.001

Published in Craftsmanship Omega Watch

Udvalgte Artikler

OMEGA Seamaster Aqua Terra 150m James Bond Limited Edition

Enkelt, sofistikeret og krydret med lidt 007, det er ingredienserne i OMEGA Seamaster Aqua Terra 150m James Bond Limited Edition ...
Læs mere

Rolex Air King

Air-King hylder pionererne inden for luftfarten og er en tidløs æstetiker med forbindelse til den første udgave fra 1950’erne. Båndet ...
Læs mere

OMEGA Speedmaster Moonphase

Til Basel world 2016 præsenterede OMEGA to nye Master Kronometer ure, hvoraf det ene var denne Speedmaster Moonphase.  Uret har ...
Læs mere

Champagne Brimoncourt Extra Brut

Det er ikke kun på de karakteriske kasser med giraffen, at champagnerne fra Brimoncourt skiller sig ud. Det er oftest ...
Læs mere

OMEGA Seamaster 300 “Spectre” Limited Edition

I 2015 ramte James Bond filmen Spectre det sorte lærred, og som vanligt var den hemmelige agent iført et OMEGA ur ...
Læs mere

OMEGA Speedmaster Dark Side of the Moon “Vintage Black”

Som efterfølger til det ikoniske OMEGA Speedmaster Dark Side of the Moon kom OMEGA i 2015 med fire nye versioner (Black ...
Læs mere