Skip to content →

OMEGA Speedmaster Professional “Moonwatch”

OMEGA Speedmaster Professional “Moonwatch”  oser af OMEGA identitet og er på mange måde et komplet ur. Er du førstegangskøber er her en mulighed for at få et eksklusivt ur til en fornuftig pris. Er du samler, er det et ‘must have.’

One small step…

I 1969 var Neil Armstrong den første mand på månen og på armen bar han et OMEGA Speedmaster. Netop denne månevandring har været med til at definere OMEGAs brand lige siden, og bragt en række måneure med sig. OMEGA Speedmaster Professional “Moonwatch”er noget af det nærmeste, du kommer på den model, han bar. Det er ikonisk og mange af funktionaliteterne går igen på de langt dyrere modeller som Dark, Grey og White Side of the Moon.

De små detaljer

Visere og timeangivelserne er påført OMEGAs Super-LumiNova belægning, så de i mørke lyser i en unik grøn selvlysende farve. Tachymeter angivelse rundt på kassen er en omregningstabel til hastighedsmålinger over én km. Ved at bruge kronograf funktionen kan sekundviseren fungere som et stopur. Når den ene km påbegyndes, startes tiden, og når den er passeret, stoppes tiden. Sekundviseren vil nu via Tachymeter angivelse vise hastigheden fra 500 km/t ned til 60 km/t.

De tre mindre skiver på uret er alle mindre kronograf funktioner med henholdsvis 60 sekunder, 30 minutter og 12 timer. Den sidstnævnte kan bruges til at vise tidszone forskel, så Speedmaster Professional “Moonwatch” har reelt en GMT funktion.

OMEGA Speedmaster Professional “Moonwatch%22 5

Klassisk men ….

Speedmaster Professional “Moonwatch” er et meget klassisk ur i stål. Kassen er 42 mm og vil derfor kunne bruges af de fleste, uden at det virker for voldsomt eller for småt. Den sorte skive kombineret med hvide indekses, font samt visere er meget traditionelt uden at være kedelig. Historien bag uret er med til at give det kant og i en overordentlig digital verden, er der bare noget enestående ved at have et manuelt optrukket urværk på armen. Du behøver dog ikke trække det op hver time, for gangreserven er på 2 døgn.

Magien ligger i boksen

Alle mekaniske ure kommer i en flot boks, men boksen til OMEGA Speedmaster Professional “Moonwatch” er dog lidt særlig. I boksen er der to sorte natoremme, samt værktøj så du let selv kan skifte remmen. Du får altså både et klassisk ur med metallænke, men kan hurtigt skifte til sort natorem og have et ur som synes underspillet, men stadig er helt unikt. Husk at passe godt på både boks og tilbehør, da det øger gensalgsværdien.

OMEGA Speedmaster Professional “Moonwatch%22 box

God price/value

OMEGA Speedmaster Professional “Moonwatch” ligger prismæssigt i den lave ende af mekaniske ure. Du kan erhverve dig uret fra nyt for lige under DKK 35.000, og her får du et rigtig lækkert ur, som er både præcist og har en række lækre funktionaliteter. Det går godt til blazerjakken, men kan samtidig påmonteres natoremmen og udstråle noget helt andet til eksempelvis en t-shirt. Brug det til at give din stil kant eller tone den ned.

Specifikationer

Urværk
– OMEGA Kaliber 1861
– Manuelt optræk
– 48 timers gangreserve

Kasse, skive, glas & rem
– 42 mm
– Sort skive
– Plexiglas for, stål bag
– Stålrem

Funktioner
– 5 ATM  (ca 50 meter)
– Kronograf
– GMT
– Tachymeter

Reference
311.30.42.30.01.005

Published in Craftsmanship Editors Choice Omega Watch

Udvalgte Artikler

We Do Wood – Geo’s Table

Geo’s Table er et funktionelt børnebord med en stor skuffe, man kan trække ud fra begge sider og fylde med ...
Læs mere

We Do Wood – Coat Frame

Coat Frame er en knagerække fra We Do Wood, som er designet og skabt af en rigtig møbelsnedker og er ...
Læs mere

Rolex Lady-Datejust 26

Som det første armbåndsur med automatisk skiftende dato blev Datejust introduceret i 1945. Siden er det blevet til en af ...
Læs mere

Vintage OMEGA 1956

Et mekanisk ur behøver ikke være en investering på mange tusind kroner. Hvis du vælger et ældre (Vintage) OMEGA, er der ...
Læs mere

OMEGA Speedmaster Moonphase

Til Basel world 2016 præsenterede OMEGA to nye Master Kronometer ure, hvoraf det ene var denne Speedmaster Moonphase.  Uret har ...
Læs mere

Rolex Milgauss

Som den første af sin slags er uret designet som et anti-magnet ur til forskere, der er udsat for meget ...
Læs mere