Skip to content →

Wegner – Ox Chair (Oxen)

I 1960 tegnede Hans J. Wegner den karakteristiske lænestol Ox Chair, der har fået kælenavnet Oxen. Den er en af Wegners personlige favoritter og var fast inventar i møbeldesignerens eget hjem. Det er med god grund, at den stod som en af Wegners yndlings. Dens unikke fremtoning er mere end kun visuel smuk. Den er også særdeles komfortabel. Med sin skrående siddeposition tillader Ox Chair at blive brugt i en afslappende position. Konstruktionen får dig til at glide tilbage og lande i en stilling af komplethed, som ramte ens sindstilstand et buddhistisk tempel midt i meditationstimen. Den maskuline udformning bliver blødgjort af det smidige læder og lader designet tø op fra de varme materialer, der giver dette møbelkunst sit særpræg.

Andre læser også

Den helt særlige okse

Ox Chair EJ100 har især hentet sin popularitet fra sit opgør mod det fokus, at man med en stol skulle sidde opret hele tiden. Den var ligeså dråben i bægeret, der i 60’erne skyllede en række af denne type stole ud af produktionshallerne og ind i folkets hjem. Lænestolen var født som den almindelige stols blødere bror. Wegners humoristiske sans i møbeldesignet er fremhævet i Ox Chair og præger både stolens navn og ikke mindst auraen med en inspiration hentet i billedkunsten. Polstringen af stolen er kompliceret og er blevet perfektioneret af danske Erik Jørgensen, som producerer stolen i Svendborg, på Sydfyn.

Stolens særlige nakkestøtte

Stolens nakkestøtte er formet som en pølle og støtter op under designets vinkel, som Wegner har holdt sig til for at finde frem til den store behaglighed. Han lagde aldrig skjul på, at komforten var en rigtig lænestols vigtigste egenskab. Nakkestøtten bredder sig ud over stolens sæde og følger med, selvom man sidder med benene ud over armlænet. Derfor fik Hans J. Wegners nye designerstol også prædikatet Pøllestolen. Senere tog navnet Oxen over og har hængt ved gennem stolens populære liv.

Ox Chair i lys læder

Andre læser også

Oxens dronning 

Efter at Hans J. Wegner havde præsenteret Ox Chair i 60’erne, skabte han Queen som et feminint modstykke. Uden Oxens iøjefaldende pølle som nakkestøtte træder Queens enkle og mere simple formgivning frem med et enkelt udtryk. Den lange, ubrudte ryg- og nakkestøtte sikrer en god siddekomfort. Men hvor Ox Chair tillader en større diversitet i siddestillingerne, har Queen en mere enkel siddekomfort.

Luk Oxen ind i dit hjem

Før du åbner pengepungen for at investere i en Ox Chair, skal du huske på, at navnet Oxen ikke er skudt i den helt forkerte retning, når målene tages i betragtning. Loungestolen fylder nemlig, hvad en okse ville gøre. Ox Chair er også en stol, man har lyst til at sidde i og drømme sig væk i. Enten med en god bog eller bare for at nyde omgivelserne og stolens varme form. Derfor er den oplagt i hyggehjørnet eller som et skulpturelt møbel, der byder en velkommen hjem. Og ønsker man, at den skal fylde ekstra, men have endnu mere komfort, er den tilhørende fodskammel Ox Chair EJ 100-F som en uundværlig kalv til Oxen. Prisen starter omkring de DKK 50.000 og stiger alt efter hvilken læderkvalitet du vælger samt, om du skal have en fodskammel med.

Oc Chair i sort, hvid og brun

Specifikationer

Materiale og farver
– Beklædning i læder
– Polstret med formstøbt koldskum
– Sokkel i forkromet stål

Dimensioner
– Højde 92 cm
– Bredde 99 cm
– Længde 99 cm
– Siddehøjde 36 cm

Ox Chair EJ 100-F (fodskammel)
– Højde 36 cm
– Bredde 75 cm

Published in Chair Design Erik Jørgensen Hans J. Wegner

Få mere inspiration her