Cosmograph Daytona er introduceret i 1963 og designet til den professionelle racerkører. Siden sin lancering har uret været racerkørerens yndling med sin præcise tidtagning. Daytona har en opdateret ridsefri tachymeter-krans, der til perfektion måler den gennemsnitlige hastighed op til 400 km/t. Samme fart når du ikke op på til søs, men derimod garanteres en vandresistent ned til 100 meter
Start, kør, stop
Diameteren er 40 mm og funktionerne i den stilrene Daytona minder en om, at der gemmer sig mere i urets motor, end hvad øjet kan se. Knapperne ved siden af optrækskronen kontrollerer mulighederne i den tachymetriske krans. Et tryk på knapperne kan starte, stoppe og nulstille urværket med et perfektioneret klart klik.

Med perfektioneret præcision
Daytona er udstyret med kaliber 4130 fra Rolex, hvilket er en selvoptrækkende mekanisk kronograf udviklet med færre komponenter end andre urværker. Den mere enkle konstruktion øger urets pålidelighed.

Som alle Rolex Perpetual modeller er Daytona et certificerede schweizisk urværk, testet af det schweiziske Officiel Kronometer Testing Institute (COSC). En titel, som kun er forbeholdt ure med høj præcision. Daytona bygges med Oyster urværker, der tilbyder en ualmindelig pålidelighed, når man tager uret på for at drøne ud af hoveddøren og frem i livet.
Paul Newmans ur
Den amerikanske skuespiller Paul Newman (1925-2008) havde en stor passion for motorsporten og var med til at gøre Daytona til et af de mest eftertragtede ure i verden. Uret fulgte ofte med på Newmans håndled, når stilikonet gjorde sin entre under motorløb. Derfor kendetegnes specifikke Daytona referencer også som ”The Paul Newman dial”, der med sin fremtrædende hvide urskive er yderst eftertragtet på urmarkedet.

Priserne starter omkring de DKK 90.000 og bevæger sig op over flere hundredtusinde kroner afhængig af model og udsmykning.
ANNONCE
Specifikationer
Urværk
– Rolex kaliber 4130
– Automatik
– ca 72 timers gangreserve
– præcision -2 /+2 sekunder i døgnet
Kasse, skive, glas & rem
– 40 mm stål / guld / stål & guld /Everose guld / hvidguld /platin
– Safirglas
– Flere skive muligheder
– Foldelænke med Oyster sikkerhedslukning og Easylink 5 mm udvidelse
Funktioner
– 100 meter (ca 10 ATM)
– Kronograf
– GMT
– Tachymeter
– Stop af sekunder for præcis indstilling
Referencer (kasse)
116500LN (Stål)
116503 (Stål / guld)
116508 (Guld)
116505 (Everose guld)
116515LN (Everose guld med læderrem)
116509 (Hvidguld)
116506 (Platin)