Skip to content →

We Do Wood – SJ Bookcase

Bogreolen SJ Bookcase fra We Do Wood er et innovativt reolsystem. Møblet inviterer til at bruge det på en foranderlig måde og byder på en masse opbevaringsplads. Bogreolen er ideel som et praktisk møbel og holder styr på ens bøger ved en mere utraditionel måde. Reolsystemet definerer den traditionelle bogreol og byder på et utal af kombinationer og farver, der giver et mere asymmetrisk udtryk.

Da bogkasserne er aftagelige, kan reolen ændres og fornys fra tid til anden. Hvert modul kan placeres individuelt eller kombineres med andre moduler ved blot at tilføje endnu en SJ Bookcase. Bogreolen kommer i en large udgave med fire bogkasser og i en mindre udgave Midi med 3 bogkasser.

Andre læser også

Bæredygtigt bambus af høj kvalitet

SJ Bookcase er designet og skabt af en rigtig møbelsnedker og er et dansk træmøbel i høj kvalitet. Det er fremstillet af den bæredygtige Moso bambus, der er utroligt stærkt og et af de mest naturlige bæredygtige materialer, verden har. Det kommer fra plantager, hvor produktionen af bambus foregår uden brug af skadelige kemikalier.

We Do Wood samarbejder kun med certificerede bambusplantager. Grundtanken bag We Do Wood er at vise, at godt design og bæredygtige møbler sagtens kan gå op i en højere enhed. Det handler ikke bare om møbler, men også om holdninger, forandringer og fornuft.

Andre læser også

Håndværk kombineret med funktionelt design

Bogreolens design finder vej ind til rødderne i et moderne hjem, der ser muligheder i at bruge ligheden mellem den praktiske funktion og godt håndværk.

We Do Wood har med SJ Bookcase kombineret et yderst stilfuldt design med plads til opbevaring af bøger, kunst og flotte genstande. I slidstærke materialer følger bogreolen den danske tradition for godt håndværk og tidløst design. Alt efter hvilken af de to modeller du vælger, skal du af med henholdsvis lidt over DKK 4.000 eller lige under DKK 8.000.

Specifikationer

Materiale & farver
– Bæredygtigt Moso bambus
– SJ Bookcase Large (stålblå, grønlig grå, jadegrøn, resedagrøn)
– SJ Bookcase Midi (oliven grøn, kold grå, mørkegrå)

Dimensioner
SJ Bookcase Large
– Horisontal 32 x 63 x 30 cm
– Firkantet (2 styks) 49 x 49 x 31 cm
– Vertikal 55 x 36 x 28 cm
– Monteringsstænger (2 styks) 115 cm
– Vægt: 22,7 kilo

SJ Bookcase Midi
– Horisontal 27 x 37 x 22 cm
– Firkantet 32 x 32 x 24 cm
– Vertikal 42 x 26 x 26 cm
– Monteringsstænger 115 cm
– Vægt 11,7 kilo

Published in Design Storage We Do Wood

Få mere inspiration her